En surrealistisk illustration af tid set fra et stoisk perspektiv. Et timeglas, hvor sandet bliver til stjerner, symboliserer tidens flygtighed. På den ene side betragter en filosof fortiden, mens en anden figur træder sikkert ind i fremtiden. Baggrunden forener nattehimmel og solopgang og repræsenterer balancen mellem fortid, nutid og fremtid.

Tidens væsen: En stoisk vejledning til fortid, nutid og fremtid

Tid er noget, vi alle forholder os til hver eneste dag. Vi kigger tilbage på fortiden, planlægger fremtiden og forsøger – med varierende succes – at leve i nuet. Men hvordan bør vi egentlig tænke om tid?

De gamle stoikere, blandt dem Marcus Aurelius, Epictetus og Seneca, så tid som en af de mest centrale faktorer i vores liv. De lærte, at vores lykke og sindsro afhænger af, hvordan vi håndterer forholdet mellem fortid, nutid og fremtid.

For dem var tid ikke noget, vi skulle bekymre os om – men noget, vi skulle forstå og arbejde med.

Fortiden: Lad fortrydelsen ligge

Når vi tænker på tid, er det ofte fortiden, der fylder mest i vores bevidsthed. Vi kan fortryde ting, vi har gjort – eller ikke gjort. Måske tænker vi tilbage på gamle fejl, tabte muligheder eller relationer, vi ønskede, var endt anderledes.

Men hvad ville en stoiker sige til det? Ganske enkelt: Fortrydelse er nytteløs.

“Ikke blot bære det nødvendige, men elske det.”

Marcus Aurelius

Stoikerne så fortiden som noget, der var uden for vores kontrol. Det er sket. Det kan ikke ændres. Derfor giver det ingen mening at bruge energi på at gruble over den.

Men betyder det, at vi skal ignorere vores fortid? Nej, tværtimod. Stoikerne mente, at vi skulle bruge fortiden som en læremester – men aldrig som en byrde.

“Når vi har gjort, hvad vi kunne, bør vi ikke plage os selv med, hvad vi kunne have gjort anderledes.”

Seneca

Sådan slipper du fortrydelse

1. Acceptér fortiden som den er

Det, der er sket, er sket. Ingen mængde af bekymring eller selvtortur vil ændre på det. Øv dig i at sige: “Det skete. Hvad kan jeg lære af det?” i stedet for “Hvorfor skete det?”

2. Se fejl som læring, ikke som nederlag

Hvis du fortryder noget, så spørg dig selv: Har jeg lært noget af denne oplevelse? Hvis ja, så var det ikke spildt. Hvis nej, så er det nu, du har chancen for at gøre det til læring.

3. Slip det, du ikke kan ændre

Livet bliver lettere, når vi lærer at give slip. Hvis du har gjort en fejltagelse, men ikke længere kan rette op på den, så er det tid til at acceptere det og komme videre.

“Hvis noget eksternt bringer dig sorg, er det ikke selve tingen, men din vurdering af den – og du har magten til at ændre din vurdering.”

— Marcus Aurelius

Nutiden: Det eneste, du har kontrol over

Nutiden er det eneste tidspunkt, hvor du faktisk kan handle. Stoikerne mente, at livet bedst leves ved at fokusere på nuet, fordi alt andet er en illusion.

Men hvorfor er det så svært at være til stede i nuet?

For mange af os fyldes tankerne med bekymringer om fremtiden eller fortrydelser over fortiden. Vi dvæler ved, hvad der kunne have været, eller bekymrer os om, hvad der vil ske. Dette gør os rastløse og fjerner os fra vores egentlige liv – som kun eksisterer lige nu.

“Giv dig fuldt ud til det, du har foran dig, som om det var det sidste, du skulle gøre i dit liv.”

— Marcus Aurelius

Sådan træner du dig selv til at være i nuet

1. Øv dig i mindfulness

Vær opmærksom på dine omgivelser. Hvad ser du? Hvad hører du? Hvad føler du lige nu? Træk vejret dybt og bring dit fokus tilbage til øjeblikket.

2. Sæt tempoet ned

Stoikerne mente, at vi ofte haster igennem livet uden at lægge mærke til det. Prøv at gøre ting langsommere. Spis i ro og mag. Gå en tur uden musik i ørerne. Lyt virkelig, når nogen taler til dig.

3. Gør én ting ad gangen

Multitasking er en illusion – hjernen kan kun fokusere på én ting ad gangen. Stoikerne ville råde os til at gøre én ting, men gøre det fuldt ud.

Når vi accepterer, at nutiden er det eneste sted, hvor vi kan handle, bliver det lettere at slippe både fortiden og fremtiden.

Fremtiden: Forbered dig, men bekymr dig ikke

Mange mennesker bekymrer sig om fremtiden. Vil jeg lykkes? Hvad hvis noget går galt? Stoikerne havde en simpel tilgang:

Planlæg fremtiden, men lad være med at bekymre dig om den.

“Lad ikke din sjæl blive grebet af bekymring for fremtiden. Du vil møde den med den samme fornuft, du besidder i dag.”

— Marcus Aurelius

Bekymringer om fremtiden kommer ofte fra en frygt for det ukendte. Stoikerne havde en øvelse, der hjalp dem med at slippe denne frygt:

Premeditatio Malorum – Forestil dig det værste

I stedet for at frygte fremtiden, kan du forberede dig mentalt ved at forestille dig de værste mulige scenarier. Dette gør, at du ikke bliver overrasket, hvis noget går galt – og ofte vil du opdage, at selv det værste ikke er så slemt.

Memento Mori – Husk din dødelighed

Marcus Aurelius og andre stoikere mindede sig selv dagligt om, at de en dag skulle dø. Dette lyder måske dystert, men faktisk gør det os mere opmærksomme på at værdsætte nuet.

“Du kunne forlade livet lige nu. Lad det bestemme, hvad du gør, siger og tænker.”

— Marcus Aurelius

Planlæg, men lev i dag

Det er fint at sætte mål og have ambitioner, men husk, at ingen fremtid er garanteret. Stoikerne ville sige: Arbejd hårdt, men vær tilfreds med det, du allerede har.

Afslutning: Brug tiden klogt

Tid er din mest værdifulde ressource. Stoicismen lærer os, at vi ikke bør spilde den på fortrydelse over fortiden eller bekymringer om fremtiden. I stedet bør vi fokusere på nuet – det eneste tidspunkt, hvor vi faktisk kan handle.

Så næste gang du mærker dig selv dvæle ved fortiden eller bekymre dig om fremtiden, så husk: Det eneste øjeblik, du virkelig ejer, er dette. Brug det klogt.

“Lad os derfor tage tiden i hænderne og leve, mens vi kan. For livet er ikke noget, vi ejer – det er noget, vi låner.”

— Seneca