Livet er ikke altid pænt skrevet. Det kommer med tvivl, benspænd og tågede kapitler. Men du har altid ét valg: Vil du være helten i din egen historie – eller offeret, der hele tiden venter på at nogen eller noget redder dig?

Det lyder måske dramatisk. Men det er i virkeligheden ret enkelt. Du kan vælge at tage ansvar for dine tanker og handlinger – eller du kan vente på, at nogen fjerner dine problemer for dig.

Og her kommer stoicismen ind med sin brutale, befriende realisme: Intet kan tage din frihed til at vælge din reaktion. Medmindre du giver den væk.

Helten og offeret: to mentale roller

Forestil dig to mennesker i samme situation: De bliver fyret.

• Offeret siger: “Hvorfor sker det altid for mig? Min chef var uretfærdig. Det er systemet.”
• Helten siger: “Det er hårdt – men det er også en mulighed. Jeg skal finde ud af, hvad jeg kan lære af det her.”

Stoicismen lærer os, at vi ikke kontrollerer verden – men vi kontrollerer hvordan vi møder den. Det er kernen i helterollen: Du står midt i kaos, men du vælger at handle, tænke og føle med omtanke.

“Det er ikke begivenhederne selv, der gør dig ondt – men din vurdering af dem.”

– Epiktet

Offerrollen: en behagelig fælde

Det er let at blive i offerrollen. Den kræver ikke handling. Den giver dig en fortælling, hvor du ikke er ansvarlig – kun ramt. Det føles trygt, men det koster dyrt.

For i længden mister du troen på, at du kan ændre noget. Du begynder at definere dig selv gennem det, der er sket mod dig, i stedet for det, du gør med det.

“En mand kan ikke blive skadet af nogen – medmindre han vælger at tro, han er det.”

– Marcus Aurelius

Helterollen: ansvar uden undskyldning

At være helten i din egen historie betyder ikke, at du aldrig bliver ramt. Det betyder, at du nægter at blive defineret af det. Du tager ansvar – ikke skyld – og siger: “Det er mig, der skal føre historien videre herfra.”

Det handler ikke om at knokle sig blind, men om at vælge bevidst:

• Hvad er mit næste skridt?
• Hvad er inden for min kontrol?
• Hvordan kan jeg bruge det her – i stedet for at lade det bruge mig?

Praktiske skridt til at træde ind i helterollen

1. Identificér dit offer-sprog

Læg mærke til, hvornår du bruger vendinger som:

• “Jeg kan ikke, fordi…”
• “Det er ikke min skyld…”
• “Der er ikke noget at gøre…”

Erstat det med:

• “Hvad kan jeg gøre?”
• “Hvordan vil jeg forholde mig til det her?”
• “Hvad ville en stærkere version af mig vælge nu?”

2. Gør modgang til træning

Stoikerne talte om premeditatio malorum – at forestille sig, hvad der kan gå galt, for at være mentalt forberedt. Når livet så kaster noget grimt i hovedet på dig, er du ikke overrasket – du er klar.

3. Journal som en helt

Hver dag:

• Hvad har jeg gjort i dag, jeg er stolt af?
• Hvad vil jeg gøre bedre i morgen?
• Hvad er én ting, jeg ikke kan kontrollere – og én ting, jeg kan?

Du vil begynde at se et mønster: Du er ikke passiv. Du er aktiv. Du handler. Du lærer. Du vokser.

4. Drop behovet for godkendelse

Helten handler ikke for bifald. Helten handler, fordi det er rigtigt. Stoikeren spørger ikke: “Får jeg anerkendelse?” men: “Er det her i tråd med min natur og mine værdier?”

“Vær tilfreds med at være set som én, der ikke søger anerkendelse.” – Marcus Aurelius

Konklusion: Du skriver historien – hver dag

Du kan ikke vælge, hvilke kapitler livet kaster i din retning. Men du vælger tonen. Retningen. Handlingerne. Du vælger, om du er én, der bliver skrevet på – eller én, der skriver videre.

Stoicismen tilbyder ingen nemme løsninger. Kun det hårde, ærlige værktøj: Ansvar. Refleksion. Handling. Og frihed.

Så spørg dig selv: Hvilken rolle spiller du i dit eget liv? Og hvis ikke du er helten – hvad venter du på?